Den følelsesmæssige udvikling og en begyndende social forståelse er grundlæggende i alt, hvad vi gør som fx.:

• “Jeg smiler til dig, når du smiler til mig” (Det helt lille barns følelse af at blive set. At blive passet på og have et samspil)
• “Det var MIG der havde den først! – Hvad gør jeg nu…?” (Verden er ikke altid nem. Barnet skal rummes i sin frustration og guides til at handle efter de sociale regler, som det først nu er ved at lære)
• “Jeg blev så GLAD…, at jeg kom til at vælte lille Sofie…” (Barnet skal lære sine egne følelser at kende og blive bevidst om, at dets reaktioner påvirker andre)
• “De andre havde savnet mig, imens jeg holdt fri” (Barnet skal føle sig om en vigtig del af gruppen og føle samhørighed)
• “I dag holdt jeg Ole i hånden, da vi gik tur” (Begyndende venskaber – at skabe relationer)
• “Nu er det Almas tur” (Det er svært at skulle skiftes til noget og vente på, at det bliver ens tur, men vi øver os)

Vi arbejder også hver dag med barnets motoriske og sproglige udvikling. Vi er ude næsten hver dag, da vi tror på værdien af frisk luft i lungerne, plads til at bevæge sig og naturens/vejrets indflydelse på sanser og overskud. Somme tider går vi tur eller finder motorikbanen frem indenfor. Vi laver bevægelseslege både ude og inde. Vi synger rigtig meget, både spontant og når vi sidder i rundkreds. Vi kigger også i pegebøger og læser små historier. Vi er bevidste om at bruge mimik, betoning, fagter, gentagelser osv.

Selvhjulpenhed er også en stor del af hverdagen. Det helt lille barn griber selv om tudkoppen. Det lidt større barn øver sig i selv at kravle op på stolen eller puslebordet. Det endnu større barn øver sig i selv at tage overtøj på og af osv. Vi hjælpes ad med at rydde op, og børn der kan gå selv eller ved en hånd, får lov til det. Det tager længere tid, men der er en læringsproces i alt hvad vi gør, så vi prioriterer tiden til det.