Børnehuset
61 68 57 57
På Mosbjerg Friskole, har vi fokus på elevernes læsning og deres læseudvikling. To gange om året bliver alle elever LUS testet (en læse-udviklingstest), dette er et pædagogisk værktøj, der kan bruges til at beskrive læsningen og læseudviklingen, at evaluere hvor langt barnet er omkring læsning og til at udvælge indsatsformer. Eleven bliver derfor fulgt tæt og skulle der opstå mistanke om læsevanskeligheder, bliver der handlet på det.
I tilfælde af, at vi konstaterer at en elev er ordblind, så får eleven en it-rygsæk og de hjælpemidler, som er tilladt for at afhjælpe elevens udfordring.
For at sikre den røde tråd i læseundervisningen, så er dansklærerne i fællesskab ved at udarbejde en læseprofil for skolen.
Læseprofilen skal sikre, at hver enkelt elevs læseudvikling er i fokus.